Tangolab

Erfaringsudveksling mellem medlemmer

Der er Tangolab ca. en gang om måneden kl.19-20 lige inden Fredagspracticá. Formålet er vidensdeling fra medlem til medlem. Ofte er vi også så heldige at byens tangolærere besøger os.

Temaet er oftest musikforståelse, danseteknik eller trin/figurer.

Prisen er inkluderet i entreen til practikaen.

Se hvornår næste Tangolab afholdes i  Kalenderen

Som et nyt tiltag har vi fra foråret 23 indført en light version af tangolab, som vi pt. kalder “tangolaboratorium”. Her har vores erfarne medlemmer mulighed for at påtage sig en underviser rolle i light versionen. Dvs. at man kun forpligter sig til at undervise de første 15-20 minutter. Herefter foregår resten af timen med fælles input og erfaringsudveksling mellem deltagerne. Vi håber på den måde at flere af vores medlemmer har lyst til at byde ind, så vi kan repetere vores basistrin i fællesskab.