Sådan kommer du igang

Intro for begyndere

Tango Aarhus og byens tango-undervisere holder jævnligt gratis intro for begyndere, hvor du kan møde op uden partner og få en smagsprøve på verdens bedste pardans. Hvis du kommer uden en dansepartner er den eneste risiko, at du som kvinde bliver sat til at danse fører, da der ofte er overtal af kvinder.

Holdundervisning

For at lære at danse tango & løbende forfine sin forståelse af tangoen –  så man bliver en attraktiv dansepartner –  er det nødvendigt at tage holdundervisning – samt øve sig derhjemme & på practicaerne.

  • Brian Falk & Anastasia Bordian fra tangoskolen El Malevo tilbyder undervisningsforløb til  begyndere/letøvede og øvede. Følg Brian & Anastacia på Malevo.dk
  • Lotte Thrane fra Gotango tilbyder undervisningsforløb  for begyndere og letøvede/øvede – i Aarhus og i Hjortshøj. Følg Lotte på Gotango.dk
  • Jesper og Valérie tilbyder lejlighedsvis korte forløb for øvede – deres hold annonceres på facebook i gruppen “Tango i Aarhus

Tango Aarhus arrangerer løbende kurser for begyndere, samt forskellige workshops for letøvede/øvede hen over året – følg med i kalenderen.

Hvordan finder man en dansepartner?

Mangler du en dansepartner kan du melde dig ind i gruppen ”Tango i Århus” på Facebook, hvor kan kan søge en partner til holdundervisning. Gruppen har 2.200 medlemmer med interesse i Tango, så der er ofte hurtig respons. Gruppen er en fælles gruppe for al tango i Aarhus. Underviserne plejer også gerne at ville hjælpe med at lave et match. Når du først har gået på et hold og begynder at færdes i tangomiljøet,  møder du typisk andre dansere, som du kan tage undervisning sammen med.

Til holdundervisningen får du instruktion i trin og figurer, men det er træningen mellem holdene, der gør dig til tangodanser.  Foreningen Tango Aarhus inviterer hver uge til TirsdagsMilonga på Turkis og Practica & fredagsMilonga på Folkestedet, hvor du kan blive en del af tangomiljøet og møde andre dansere.