Tango Etikette og fotopolitik
Om fotografering ved foreningens arrangementer
Det er accepteret at fotografere til privat brug og for at offentliggøre stemningen ved foreningens dansearrangementer. Ved offentliggørelse med mulig persongenkendelse bør dette kun finde sted efter aftale med de implicerede. Hvis man som deltager på foreningens aktiviteter, milongaer, kurser mv. ikke ønsker at blive fotograferet eller få offentliggjort fotos, skal dette respekteres. Fotografering må kun finde sted i et aftalt tidsrum og med tydelig oplysning til deltagerne om formålet og hvor billederne forventes offentliggjort eller anvendt.
Sikker dansestil
Det skal være en glæde og fornøjelse at danse og det kan du bidrage til ved at følge nedenstående anbefalinger. Formålet er ro og tryghed på dansegulvet.
God dansestil
- Følg DANSERETNINGEN mod uret
- Gå først ud på dansegulvet, når der er plads til dig
- Sørg for at du bliver set af de nærmeste par, når du går ud på dansegulvet
- Gør plads til andre par
- Fortsæt med at danse i én bane
- Skift hensynsfuldt bane, hvis pladsen tillader det
- Vær opmærksom på førernes blinde vinkler
- Ved uheld undskylder føreren
Dårlig dansestil
- Skifter unødigt bane og generer andres dans
- Skifter bane pludselig
- Danser baglæns mod danseretningen
- Er årsag til ophold i dansen hos andre par
- Til fare for andre dansere især ved Gancho, Boleo o. lign.
- Går over dansegulvet
- Beruset dansepartner
At spørge og acceptere
- Ingen er forpligtiget til at danse
- Øjenkontakt “cabeceo” først, så smil og nik, ikke forfølge en dansepartner, ikke afbryde andre og et “NEJ” betyder “NEJ”
- Under en Milonga: Ingen undervisning (modsat Práctica), ingen kritik
- Embrace er behageligt og blidt, tæt omfavnelse/kinddans er med gensidig samtykke og uden at klemme damen eller hænge på manden
- Under dansen synger og taler man ikke
- “Tak” betyder: “Vi er færdige”
Dansekomfort
- Hygiejne: brusebad, rent tøj, evt. tørt skiftetøj, duft skal bruges sparsomt (tænk på allergikere), hold din ånde frisk og hav altid rene hænder
- Ved forkølelse og influenza holder man sig hjemme!
- Nærhed: barber for at fjerne stubbe, styr dit hår og væk med brillerne
- Hold så vidt muligt tango og privatliv adskilt