Teknik

Argentinsk tango er en improviseret dans, hvor fører med sin vægtoverførsel og drejning af torso  inviterer følger til forskellige trin og drejninger. At lære argentinsk  tango er tæt forbundet med at udvikle sin kropsbevidsthed. Det er samtidig en proces, der handler om at blive god til at lytte til sin partner og være i dialog til musikken. At udvikle sin musikalitet er således også tæt forbundet med at danse tango.

Når fører m/k er har lært at invitere sin følger med hele sin krop – og ikke bare med armene  – og følgeren kan holde sin egen balance og udføre sine bevægelser glidende og harmonisk –  så kan tango være euforisk og fornemmelsen beskrives ofte som at smelte sammen i én krop på 4 ben.

Kønsroller – fra mand og kvinde til fører og følger

Tango er en social dans, hvor man kommer for at danse med forskellige partnere  – selv om man selvfølgelig er i sin gode ret til at holde sig til en enkelt partner…I Argentina byder mændene op med blikket (Cabeceo) og sikrer sig et ja fra kvinden, inden han går hen til hende. Forinden har Kvinden ofte brugt  Mirada, hvor hun aktivt tager øjenkontakt og signalerer til manden, at hun er interesseret i at danse med ham. I Argentinas machokultur har Cabeceo den funktion, at manden undgår at tabe ansigt ved at kvinden synligt for alle siger nej tak, hvis han er gået helt hen til hende og har budt op. Selv om vi har ligeværdige kønsroller  i Danmark, bruger de fleste alligevel Cabaceo og Mirada. Det handler nok om, at det også i Danmark gør lidt ondt både at få og give et afslag. Men hvis man er indstillet på risikoen for et ”Nej tak” uden en begrundelse, så kan man selvfølgelig også i Tango bede direkte om en dans. Bare man forstår at den anden selvfølgelig er i sin gode ret til at sige nej tak.

I Queer tangomiljøet – hvor man leger med kønsrollerne  – taler man om at danse “fører” eller ” følger”. Dette ordvalg har man taget til sig i det traditionelle tangomiljø, hvor det at lære at danse begge roller nu giver kvinderne frihed til selv at bestemme, hvornår de vil på gulvet, da der er en overvægt af kvinder i tangomiljøet. At danse begge roller bidrager også til et mere afslappet tangomiljø.

Tangoens oprindelse

Den argentinske tango opstod i Buenos Aires under den store indvandringsbølge i 1880-1900, hvor mændene var i stort overtal. De fattige, mandlige emigranter øvede sig med hinanden for at blive attraktive dansepartnere for de få kvinder.  Siden opstod der en verdensomspændende interesse for den argentinske tango, der i dag stadig er en levende dans med ugentlige Milongaer i alle storbyer. Så husk danseskoene, når du skal på ferie. Tangoens sprog er globalt og danses på samme måde i hele verden!

Den argentinske tango blev i 2009 optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterialle kulturarv.