Milongaer

Hvad er en Milonga?

I tangoens verden hedder et tangobal en Milonga. Det foregår på den måde, at man danser 3-4 danse med samme partner (en Tanda). Herefter kommer der pausemusik (en Cortina), der fortæller at dansen er slut og man finder en ny at danse med eller holder pause. Man danser i en cirkel (en Ronda) mod urets retning. Hvis der er mange på gulvet forsøger man ofte at danse i 2 cirkler. Jo mere tætpakket dansegulvet er, jo mindre populært er det at skabe “trafikpropper” eller overhale, da det skaber uro for de andre par på gulvet.

Lørdagsmilonga

Foreningen holder Lørdagsmilonga nogle gange om året på forskellige adresser, typisk i forbindelse med en workshop. Dette er en særlig festaften, hvor vi gør lidt ekstra ud af det, og vi inviterer en gæste DJ.
Der serveres en let buffet som er inkluderet i entreen.

Her er foreningen særlig afhængig af frivillige hjælpere.

 

Popup Milonga

Vi vil lave nogle popup Milongaer i løbet i året,  undersøge nye muligheder og steder for at danse den argentinske Tango. Vi vil gerne finde nye lokationer, Milonga  i bybilledet, festugen, Pier 2 – måske skal TangoAarhus on tour.
Frem for alt vil vi gerne præsenterer Tangoen for så mange mennesker som muligt.