Musik, dynamik og bevægelse i tango, vals og milonga

 

Velkommen til en lørdag, hvor du kan få tangomusikken ind under huden efter ferien og efter en laaang pause. Workshoppen har fokus på at lytte og bevæge sig til dynamikken i forskellige genrer, for at få en bedre fælles oplevelse på dansegulvet.

Musikken er det fælles tredje, hvor igennem parret mødes. Det er musikken, der skaber den fælles ramme for vores bevægelser i dansen. Udtrykket i parret handler i vid udstrækning om, hvordan man i fællesskab formår at fortolke musikken.

Vi får besøg af Lotte Thrane og Brian Falk. Vores lokale tangoskole-underviserpar og superdygtige formidlere, performere og tango-DJs. Begge med stort indblik og lang erfaring i og med tangoens udtryksformer – musik og dans. De har besøgt Buenos Aires flere gange, og udveksler med nogle af de største nulevende tangodansere. 

Eftermiddagen falder i 2 dele – begge dele vil være som aktivt lyttende med praktiske øvelser og en kaffepause undervejs med tid til at udveksle erfaringer:

’Must Knows’: Vi lytter og  bevæger os til rytmen i de  uomgængelige tangoklassikere.

Vals and Milonga: Vi lytter og danser til de to andre tango stilarter: vals og milonga. Hvad er ’good to know’, så du kan få flow i din dans.

 

  • lørdag den 14.8.21 kl. 13-17
  • Fritidscenteret Skovvang
  • Medbring egen forplejning & dansesko

 

Tilmelding mulig UDEN partner.

Pris: 300 kr.

Tilmelding tryk HER