Tango Aarhus Sommerkursus med Bryndís & Hany

2.-5 Juli  2022
Hver dag kl.10.00-16.00
2 x 2 timers Workshop
1 times pause, 1 times Practicá

Sted Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127 , Århus N

Pris og tilmelding

Pris: 1050 kr. pr. deltager/hold.
Tilmelding parvis, men man betaler enkeltvis via hjemmesiden og man skal være medlem af Tango Aarhus. Du er først optaget, når både du og din partner har betalt.
TILMELDING HER

Undervisere Bryndís & Hany

Bryndís er født og opvokset i Island og har en baggrund i klassisk ballet og moderne dans. Hun har arbejdet som professionel tangounderviser og danser siden år 2000 med base i Reykjavik og har rejst til andre lande som tango dj og gæstelærer; siden 2008 særligt ofte til Danmark. Hendes mål som lærer er at give sine elever flere muligheder i dansen ved at arbejde med teknik, grundelementer og balance og desuden at fokusere på det æstetiske i dansen. Personlig feedback og positiv indstilling er hendes motto. Bryndís er en klassisk tango danser, men er åben for nye stilarter og udvikling både i hendes dans og undervisning. Det der driver hendes dans er flow, blødhed, musikalitet og at det skal føles godt.

Hany har i mange år været professionel balletdanser. Hen mod slutningen af hans karriere kom tangoen og rev gulvtæppet helt væk under ham. Hany elsker at arbejde med vanskelige tekniske bevægelser, men værdsætter samtidig de rolige og elegante danse i tæt omfavnelse med en masse dynamiske ændringer. Som performer ønsker han ikke kun at fremlægge tekniske færdigheder, men søger også de mere teatralske stemninger og udtryk sammen med sin partner. Hany elsker at undervise og forsøger at gøre sine timer både sjove, tydelige og fokuserede.

Bryndis og Hany underviser i M2tango Studio (www.m2tango.dk) på alle niveauer, fra begynder til tango 4, samt mande- og kvindeteknik og giver også privattimer. Bryndis og Hany er tit inviteret til at undervise og give shows på forskellige steder i Danmark, og til andre lande bl.a. Norge, Svergie og Island.

Handelsbetingelser
Indbetalte beløb kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen om det enkelte hold/aktivitet. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter aftale med den ansvarlige leder.