Velkommen til fredagsMilonga på Folkestedet kl. 20-23.30
Som noget nyt efter sommerferien er der som udgangspunkt fredagsMilonga en halv time længere end tidligere – dvs. til kl. 23.30 – dog med det forbehold at DJen har mulighed for at stoppe musikken fra kl. 23, hvis gulvet bliver for “tyndt” og for mange begynder at gå hjem….
Det er muligt at komme ind fra kl. 19, hvor aftenens Værter kommer og gør klar – de gør sig umage med at skabe en stemningsfuld ramme om fredagsMilongaen via lyssætningen i Salen ( lamper & spots/farver) – og er altid glade for en hjælpende hånd til at flytte borde og stole.
Er du ny til foreningens FredagsMilonga – så læs nærmere her:
Tango-gæster er velkomne 🙂
Glasdørene på Folkestedet er låst om aftenen, så ved ankomst ringer du på Tango Aarhus lille klokke, der står på jorden eller hænger på glasdøren. Så kommer der en tango-ven ned fra 1. sal og lukker op.
Prisen er 30 kr for medlemmer og 50 kr. for gæster – og inkluderer et lille snack-bord.
– 1-2 gange om måneden er der tangolab kl. 19-20 som også er inkluderet i prisen for fredagsMilongaen.



