Tango Etikette og fotopolitik
Om fotografering ved foreningens arrangementer
Det er accepteret at fotografere til privat brug og for at offentliggøre stemningen ved foreningens dansearrangementer. Ved offentliggørelse med mulig persongenkendelse bør dette kun finde sted efter aftale med de implicerede. Hvis man som deltager på foreningens aktiviteter, milongaer, kurser mv. ikke ønsker at blive fotograferet eller få offentliggjort fotos, skal dette respekteres. Fotografering må kun finde sted i et aftalt tidsrum og med tydelig oplysning til deltagerne om formålet og hvor billederne forventes offentliggjort eller anvendt.
Sikker dansestil
Det skal være en glæde og fornøjelse at danse og det kan du bidrage til ved at følge nedenstående anbefalinger. Formålet er ro og tryghed på dansegulvet.
God dansestil
- Følg danseretningen mod uret
- Sørg for at du bliver set af de nærmeste par, når du går ud på dansegulvet
- Gør plads til andre par
- Skift kun bane, hvis pladsen tillader det – og gør det hensynsfuldt
- Vær opmærksom på førernes blinde vinkler
- Ved uheld undskylder føreren
- Hvis du har overskud, så vær generøs og byd nye dansere op, så de føler sig velkomne i miljøet
Dårlig dansestil
- Skifter utålmodigt bane og generer andres dans
- Skifter bane pludselig
- Danser baglæns mod danseretningen
- Er årsag til ophold i dansen hos andre par
- Til fare for andre dansere- f.eks. ved Gancho, Boleo o. lign.
- Går over dansegulvet
- Beruset dansepartner
At spørge og acceptere
- Ingen er forpligtiget til at danse – dvs. et “nej tak” skal accepteres uden at spørge “hvorfor ikke”?
- Byd gerne op på afstand med øjnene – “cabeceo”
- Under en Milonga: Ingen undervisning eller kritik
- Til practika spørger man først om lov, hvis man har behov for at give en dansepartner feedback på sin dans
- “Tak” betyder: “Vi er færdige”
Dansekomfort
- Hygiejne: brusebad, rent tøj, evt. tørt skiftetøj og spar på parfumen
- vask eller sprit hænder jævnligt i løbet af aftenen
- Ved forkølelse/influenza holder man sig hjemme til man ikke længere smitter!!!
- Nærhed: Ingen kradsene skægstubbe, hvis du vil danse tæt, styr håret og fjern gerne brillerne
- Embrace skal føles behageligt og blidt – dvs. respekter partnerens akse ved ikke at klemme følger eller hænge på leder
- Under dansen synger og taler man ikke
Hold så vidt muligt tango og privatliv adskilt…