Hold

TILMELDING TIL WORKSHOPS PÅ FORSIDEN AF TANGOAARHUS.DK


 

Workshop 16. og 17. november 2019

Med Camilla Maria Dahlgreen og Linus Aabye Jensen
Camilla & Linus
Camilla & Linus har begge tilegnet sig tangoen med stor vægt på traditionen og med stor respekt for de gamle tangomaestros uovergåelige virtuositet.
I tangoens trin og udførelse ligger der et kæmpe vidnesbyrd om menneskelig stræben og lyst, som Camilla og Linus både i deres dans og deres undervisning, holder frem som den største inspiration.
Se også www.tangourquiza.com 



Workshop Lørdag. Letøvede og øvede. kl. 12.30 - 17.30 
Guide til tango salons elegance og milongaens stærke udtryk. 
 
De første to timer vil vi bruge på at guide parret til en elegant tango salon. Vi arbejder med gode begyndelser og smukke slutninger i dansens frasering. Vi smider forskellige salonfigurer på bordet og fokuserer på deres gennemførelse fra start til slutning. På kvindens del og mandens del, på omfavnelsen og balancen, og hvordan man sammen bevarer kontakten som noget af det mest elegante ved dansen.
 
Efter en pause bruger vi de næste to timer på milonga og hvordan man let får sig en stærk dans. Vi arbejder intenst med milongaens særlige kraftfulde rytme ud fra basen og simple figurer. Ved at accen- tuere de rigtige steder, får man knækket milongakoden og kan nyde at lade sig rive med af musikken.
 
 
 
 
Workshop Søndag  Øvet og advance. kl. 12.15 - 17.15
Enrosques for mænd og kvinder og milonga con traspié. 
Enrosques er et smukt tangoelement, hvor det ene ben krydses foran eller bag det andet, mens man pivoterer. Enrosques hører til den ultimativt legende del af tango og er en bevægelse typisk for mænd i drejninger, men der findes også mange enrosques for kvinder. Vi kigger både på, hvordan man udfører enrosques og hvordan man som partner fører eller muliggør den andens enrosque.
 
I anden halvdel af dagens workshop arbejder vi med milonga med traspié - det vil sige med un- derdeling af tangorytmen i små og hurtige trin. Vi baserer traspié’erne på enkle milongafigurer, som vi starter med at gennemgå. Ligesom i lørdagens workshop fokuserer vi på milonga som en rytmisk stærk og accentueret dans.



Lørdagsmilonga d. 16. nov. kl. 19 - 23
med let buffet og dejlig besøg af Camilla & Linus. Linus er DJ. Pris 60 kr. gæster 80 kr. ingen tilmelding.

Sted:  Festsalen Rosenvangsskolen, Rosenvangs Alle 49, 8260 Viby
 

Praktisk info



 
Pris: 300 kr.
pr. deltager pr. dag


Tilmeld dig allerede nu.
Der er plads til max. 12 par på hver workshop.


OBS! Tilmelding parvis.
Dog betaler I enkeltvis via hjemmesiden
-og begge skal være medlem af Tango Aarhus.
I er først optaget, når både du og din partner har betalt.

► Handelsbetingelser
Indbetalte beløb kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen om det enkelte hold/aktivitet. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter aftale med den ansvarlige leder.
Skriv til webmaster for optagelse af arrangementer på hjemmesiden. Send foto/info/links via kontaktsiden. Opdateret: 08. aug 2018
Lav din egen hjemmeside med mono.net